FANDOM


Sjoo auw Ærisk (foarklieringe) foar uur beteekeninges foan 't begriep Ærisk.
Ærisk
Ærisk
Uutsproak: [ˈæːrɪ̈sɡ̊]
Reegje: Duutsklen, Neederlen, FS
Toal foan kallere: ±600
Sproakfamelie: Indo-Ørpisk
Germoansk
██Waastgermoansk
███Anglo-Friesk
████Friesk
Skriewsiesteem: Loatinsk, mid oanpassinges, sjoo Ærisk skriewsiesteem
Offiskel stoat
Offiskel sproak in: engploats
Reegelaasje: nein
Koodes
ISO 639-1: nein
ISO 639-1: nein
ISO 639-1: nein
Trivia
Stoat biebelfoarset: unskid
Bin wakker, dit hee kæn IFA-siembels bruuke!

Ærisk af Ærisk Friesk ist 'n Friesk sproak jesprooke in Duutsklen en Neederlen. Huugt 600 moansks kal it nog, mar 't lap rappilk oaf, as die sproake nit ærkend ist en it nog seeltilk wæd duurgjereeke oan je juugd. Die sproake kæn in tjoo groeps wæd injedeild, noamilk Weest-Ærisk (West-Æris), Aast-Ærisk en Duutsk-Ærisk (Düitsj-Ærisj)

Skjoodinge Edit

Kloankleer Edit

Sjoo auw Ærisk kloankleer foar 'n suud stimt uur dit uunweerp Ærisk.

Uur Friesk sproaks en Ærisk Edit

Ærisk sjuugt steerk foarwantskap mid die Friesk sproaks. Ðæt kuum foar die Friesk sproaks ein sind jeweast. 't Räkt foaral djoop midjed mid Waastlauërfriesk en Soaterloondsk en unmoor mid Noordfriesk. It kæn tau moakje hiebe mid it fakt ðæt Noordfriesk moor fier weg ist as die uure en it Ærisk twisk die leest.

Stoat foan it Ærisk Edit

't Ærisk is ap 't mooment nit oanjeteekd in ennelk loond as 'n sproak.

Foarskeed foan die træ dialekts Edit

It foarskeed twisk die træ dialekts sit in die klanks en it toal foan spreekere, nit so die grammer. Weest-Ærisk wæd duurg 300 moansks jekald, mar ist uunjând. Aast-Ærisk ken 200 moansks, mar groow nog en ist liewendeg. As leest räkt 't nog Duutsk-Ærisk mid kant 100 spreekere. Dät foarskeed sit (foar klanks) in die eind-sk, die eind-k, die foar-sk, die foar-k, die foar-p en die midklanks (sjoo aak uun in die toafel) Grammerilk skeel it eng, 'n biespil ist tjoo (foar die-wauds) en træ (foar it-wauds) in it Aast-Ærisk, nit foarkuumend in it Weest-Ærisk en it Duutsk-Ærisk.

Weest joan ik manneleik door was schoon rekke plui drie liefe spreekers teege hals aavent geld frugtbaar groot
Aast jânge ~ jân ek mennilk druug ~ duurg wask skoon reeke pluuw tjoo, træ liewje spreekere gjuun ~ juun hoals æwnt penninge frugtboar graat ~ greet
Duutsk guunge ek mennilch duurch wasj skön reeke bluuw djoo ~ dröi liebje sjpreekere guun hols eewent bengel fruugtboar groot
Foarend jâhn içht mannelyk durch wask skoon giefe pliet drie liefe sprekers teêge hals avont geld fruchtbaor groôt