FANDOM


Aasterik
Republik Österreich
Språk(e): Duutsk, Sloweansk, Kroåtisk en Hongårsk
Hauftsteed: Wjenne
Regearingefoarm: Federål Republik
Ståtsmoan: Heinz Fischer
Fuurmoan: Werner Faymann
Flakk: 83.858 km²
Wåterflakk: 0%
Inwoonertoal: 8.205.533
Tauheid: 97,9 (2008)
Trivia
Inwaud: Aasteriksk
Foolkslæd: Land der Berge, Land am Strome
Betoaljemiddel: Euro
Tiedsoart: UTC+1 (summer: UTC+2)
Festdai: 26 oktoaber
Web: .at
ISO 3166-1: AUT
Telefoan: 43
Gloowe: Rooms-Katolik (74%)
Pass ap, dit heer kæn IFA-simboale bruuke!

Aasterik (Duutsk: Österreich: [østër.rajx]), offisjeal die Republik Aasterik (Duutsk: Republik Österreich), is aa loond in Central-Europa. It loond grensk in it weeste oan Swytserloond en Lygtestein, in it naude oan Duutsklen en Tsjekje, in it aaste oan Slowåkje en Hongårje en in it suude oan Italje en Sloweanje.

Geogråfje Edit

Die Elp strekkje sie uut uur an groat deal foan Aasterik: trækwart foan it loond behier tau dit biergbeed. It natuurskoon foan Tiroal, Salzkammergut, Innsbruck, die Aasterikska Elp, en die steed Salzburg en die oantrykkelikheid foan Wjenne en uur kultuurska centrums hybba Aasterik tau aa döftig Europeask toerismesentrum jemåked.

Dæ hoogste bierg in Aasterik is dæ Großglockner mid 3797 meeter. Uur hooga bierga sind dæ Wildspitze (3768 m), dæ Weißkugel (3739 m), dæ Großvenediger (3674 m), dæ Hintere Schwärze (3628 m) en dæ Similaun (3606 m). In it aaste dæn Doonau untloang kenmeerk it loondskap sie duurg gloojende höwils en flakks. It djoopste punkt foan Aasterik is Hedwighof in it Burgenland mid 114 meeter buure seenivoo.

Die döftigsti twæn riviers sind dæ Doonau en sin sierivier dæ Inn. Buute dæn Inn straamje dæ Herberg, Enns en Mur in dæn Doonau. Dæ Lech is an sierivier foan dæn Inn.

Twiskstande Edit

  • Loondgrenske totål: 2562 km
    • Duutsklen: 784 km
    • Italje: 430 km
    • Hongårje: 366 km
    • Tsjekje: 362 km
    • Sloweanje: 330 km
    • Swytserloond: 164 km
    • Slowåkje: 91 km
    • Lygtestein: 35 km
  • kuustlien: nein
  • greetste riviere: Doonau, Inn, Mur, Salzach, Enns, Drau
  • greetste meer: Neusiedler Meer, ap je grensk mid Hongårje
  • hoogste punkt: Großglockner, 3797 m.
  • lægste punkt: Neusiedler Meer, 115 m.

Klimåt Edit

In it höwilloond, die lægflakk en die dål is aa loondklimåt. Buure die 1500 meeter is aa hoogbiergeklimåt. It weestelik deal foan it loond is beduudend nâter as it aaste. Beede oan je suudsuud foan je Elp hybba midwaareldska litje-trykks. Dæ föhnwind is foan infloed ap je waarmi en i weeðerfoarlap.

Indealinge Edit

Aasterik het 9 dealståte (Bundesländer), disse sind, mid hauftsteed in håka: Wjenne/Wien (Wjenne), Burgenland (Eisenstadt), Kareantje/Kärnten (Klagenfurt), Salzburg (Salzburg), Læg-Aasterik/Niederösterreich (Sankt Pölten), Stjeermeerk/Steiermark (Gråts/Graz), Tiroal/Tirol (Innsbruck), Vorarlberg (Bregenz) en Hoog-Aasterik/Oberösterreich (Linz).

Foolk Edit

88,6% foan je Aasterkska bruuka Duutsk as aan språk en it Duutsk is uuk in it hoal loond aan offisjeal språk. Deernaust spreeka 2,3% Tuurksk, 2,2% Servisk en 1,6% Kroåtisk. It kroåtisk is, mid it Hongårsk en it Duutsk, aan offisjeal språk in Burgenland. In Kareantje is deernaust auw it Sloweansk aan beploesd offisjeal språk.

In 2001 stuuð 73,6% foan je Aasterikska registreare as katolik. Bie je twiskstande foan je Aasterikska Katolika Tjeerk jâf it 5,662 miljoon katolika in 2005. Deernaust is 4,7% protestoantsk, 4,2% moslim, het 3,5% aa uur gloowe en het 12% nein gloowe. (foolkstellinge foan 2001)

Sin 1945 bjuud Aasterik unnerdak oan bienau twæn miljoon flögtjelinges foan oar uut Europa, tans fiel foan disse flögtjelinges ap duurgtogt nau uur streeke sind gean. In 1996 seend itsfoan 300.000 oarbeedjeskraate foan buuteloondska uursprung.